Forventninger til ESG-rapportering har nået emballageindkøb. Mærker, der er underlagt EU's Corporate Sustainability Reporting-direktiv (CSRD), CDP-oplysningskrav eller investors bæredygtighedsrammer, skal nu tage højde for CO2-fodaftrykket af deres købte emballagematerialer – inklusive glas – som en del af deres Scope 3-emissionsopgørelse. Udfordringen er ikke selve indberetningspligten; det er kløften mellem, hvad ESG-revisorer og oplysningsrammer forventer, og hvad en typisk glasflaskeleverandør er sat op til at levere.
De fleste glasfabrikker i Kina producerer pålidelige, fødevaresikre, velspecificerede flasker. Langt færre har energiovervågningsinfrastrukturen, emissionsdokumentation eller LCA-data til at besvare spørgsmålet 'hvad er kulstofaftrykket for de flasker, jeg lige har produceret?' i et format, der tilfredsstiller en ESG-revisor. Denne vejledning kortlægger, hvilke data der er realistisk tilgængelige fra leverandører af glasemballage, hvordan man bruger dem inden for de mest almindelige ESG-rapporteringsrammer, hvordan man udfylder huller med anerkendte sekundære data, hvor primære data er utilgængelige, og hvilke regulatoriske krav i 2026 faktisk kræver kontra hvad der blot er god praksis.
Hos HUIHE arbejder vi med varemærkeindkøb og bæredygtighedsteams på tværs af spiritus-, drikkevare- og specialfødevarekategorier for at støtte forsyning af glasemballage , der opfylder både kommercielle og nye ESG-dokumentationskrav. Denne vejledning afspejler de dataspørgsmål, vi oftest modtager fra købere, der navigerer i deres første eller andet år med formel Scope 3-rapportering.
Indholdsfortegnelse
Skift
Hurtige svar
Hvad er det typiske kulstofaftryk for en glasflaske i kg CO₂e pr. enhed?
For en standard 750 ml glasflaske produceret i en naturgasfyret ovn med en flaskevægt på ca. 500 g, er kulstofaftrykket i produktionsfasen ca. 0,25-0,40 kg CO₂e pr. flaske. Tilføjelse af søfragt fra Kina til en EU-destination bidrager med ca. 0,09-0,15 kg CO₂e pr. flaske. Det kombinerede carbon footprint fra vugge til gate - fra råvareudvinding gennem produktion og transport til EU-havnen - er cirka 0,35-0,55 kg CO₂e pr. 750 ml flaske. Lettere flasker, højere affaldsmængder og vedvarende energiinput reducerer hver især dette tal.
Hvilke data skal jeg anmode min glasflaskeleverandør om til en ESG-rapport?
Anmod om fem datapunkter: samlet energiforbrug pr. ton produceret glas (i GJ eller kWh pr. ton); opdeling af energikilder (procenter af kul, naturgas, elektricitet og eventuelle vedvarende energikilder); forbrugsrate for affald (genbrugsglas) som en procentdel af det samlede glasinput; ISO-certificeringer (især ISO 9001 og ISO 14001, hvis relevant); og enhver eksisterende tredjeparts miljødokumentation såsom en EPD eller en miljørapport. Disse input giver dig mulighed for at beregne en omtrentlig kulstofintensitet for dine flasker ved hjælp af offentliggjorte emissionsfaktorer, uden at det kræver, at din leverandør har gennemført en fuld LCA.
Reducerer indholdet af genbrugsglas (afskalning) kulstofaftrykket fra en flaske?
Ja, meningsfuldt. Hver 10% stigning i glasaffald (genbrugsglas), der anvendes i partiet, reducerer smelteenergibehovet med ca. 2-3%, fordi glasaffald smelter ved en lavere temperatur end jomfruelige råvarer. En fabrik, der anvender 50 % afskalning, vil have en kulstofintensitet i glasproduktionen, der er cirka 10-15 % lavere end en fabrik, der ikke bruger affald. Indsamling, sortering og transport af affald medfører dog også en miljømæssig omkostning, så nettogevinsten er noget lavere, end energireduktionen alene antyder. Afskalningsprocent er en af de mest praktisk tilgængelige kulstofreduktionshåndtag i glasproduktion og bør anmodes om som et primært datapunkt fra enhver leverandør.
Hvad er Scope 3-emissionsrapportering, og hvordan passer glasemballage ind i det?
Under GHG Protocol-rammen – den mest udbredte standard for virksomhedernes CO2-regnskab – dækker Scope 3 alle indirekte emissioner i en virksomheds værdikæde, som ikke er omfattet af Scope 1 (direkte drift) eller Scope 2 (købt energi). For et mærke, der køber glasflasker fra en ekstern leverandør, falder disse flasker ind under Scope 3 Kategori 1: Købte varer og tjenester. Det betyder, at CO2-fodaftrykket i forbindelse med produktion, transport og levering af glasemballagen tilskrives køberens Scope 3-lager, ikke leverandørens. En nøjagtig kvantificering af dette kræver enten primære data fra leverandøren eller sekundære emissionsfaktorer anvendt på den indkøbte mængde glas.
Kræver EU's CSRD, at virksomheder rapporterer specifikt om emballagens CO2-fodaftryk?
CSRD kræver, at omfattede virksomheder rapporterer om deres fulde Scope 3-emissionsopgørelse under ESRS E1-klimastandarden, som inkluderer Scope 3 Kategori 1 (købte varer og tjenester). Emballage indkøbt fra leverandører er inden for rammerne. CSRD kræver ikke CO2-fodaftryksdata på det individuelle SKU- eller produktniveau – det kræver aggregerede Scope 3-data på virksomheds- eller værdikædeniveau. De underliggende data skal dog kunne spores, og revisorer efterspørger i stigende grad de anvendte datakilder og metode. Primære data fra leverandører styrker kvaliteten af offentliggørelsen; sekundære data med dokumenteret metode er acceptable, hvor primære data ikke er tilgængelige.
Glass kulstofaftryk: nøglemålinger og intervaller
Glasproduktionen er energikrævende: Råmaterialerne (silicasand, soda, kalksten m.fl.) skal smeltes ved temperaturer på ca. 1.400-1.550°C, hvilket kræver vedvarende højtemperatur-ovndrift. Kulstofaftrykket fra glasproduktion er primært drevet af denne energiefterspørgsel og af kulstofintensiteten af den anvendte energikilde.
Metrisk
Vejledende rækkevidde
Nøglevariabler
Energiintensitet ved glassmeltning
4–6 GJ pr. ton glas
Ovntype (regenerativ vs recuperativ), affaldsmængde, batchsammensætning
Produktion + søfragt; udelukker last-mile distribution
Disse intervaller er vejledende estimater baseret på offentliggjorte industridata og gennemsnitlige fragtemissionsfaktorer. Til ESG-rapporteringsformål bør de behandles som sekundære databenchmarks - nyttige til indledende offentliggørelse og som et sansetjek af primære data, men ikke som revisorverificerede primære tal. Produktionskulstofområdet er særligt bredt, fordi energikildesammensætningen varierer betydeligt mellem fabrikker: En fabrik, der primært kører på naturgas med høj affaldsmængde, vil sidde i den nedre ende, mens en fabrik, der bruger et kultungt gitter med lav affald, vil nærme sig den øvre ende.
Hvad en glasleverandør skal kunne levere
Der er en meningsfuld forskel mellem, hvad en glasfabrik kan producere, og hvad dens dokumentationssystemer rutinemæssigt fanger. Følgende tabel skelner mellem, hvad de fleste professionelle B2B-glasfabrikker kan levere, hvad nogle kan yde med yderligere indsats, og hvad få kinesiske glasfabrikker tilbyder i øjeblikket.
Datapunkt
Tilgængelighed
Hvad skal anmodes om
Årligt energiforbrug (GJ eller kWh pr. ton glas)
De fleste faciliteter - interne optegnelser findes
Anmodning som en skriftlig opgørelse pr. ton produceret glas, for det seneste afsluttede produktionsår
Fordeling af energikilder (% kul / gas / elektricitet / vedvarende energi)
De fleste faciliteter — indkøbsregistre tilgængelige
Anmodning som procentvis opdeling; elnetmix bør referere til national eller provinsiell netemissionsfaktor
Brugsrate for kullet (genbrugsglas) (%)
De fleste faciliteter — produktionsoptegnelser
Anmod om årlig gennemsnitlig affaldsprocent; bemærk, om cullet er pre-consumer, post-consumer eller en blanding
ISO 9001 kvalitetsstyringscertifikat
De fleste professionelle B2B faciliteter
Anmod om aktuelt certifikat inklusive udstedende organ og udløbsdato
ISO 14001 miljøledelsescertifikat
Nogle faciliteter
Anmod om tilgængelig; ikke universel i kinesisk glasfremstilling, men stadig mere almindelig i eksportorienterede fabrikker
Send dit specifikke spørgeskema og anmod om udfyldelse; større fabrikker med EU-kunder kan have gennemført disse før
Miljøproduktdeklaration (EPD)
Meget få kinesiske glasfaciliteter i øjeblikket
Anmodning — hvis den ikke er tilgængelig, bemærk dette som en fremtidig sourcing-overvejelse; Europæiske glasfabrikker er mere tilbøjelige til at holde nuværende EPD'er
Tredjepartsverificeret Scope 1+2 emissionsrapport
Meget få faciliteter
I øjeblikket sjældent i den kinesiske glasfremstillingssektor; bruge sekundær datametodologi som alternativ
Den praktiske implikation: For de fleste købere, der rapporterer Scope 3 under CSRD eller CDP for første gang, producerer en leverandørleveret datapakke med energiintensitet, affaldshastighed og energikildenedbrydning - kombineret med offentliggjorte emissionsfaktorer - et forsvarligt og auditor-acceptabelt Scope 3-estimat. Fuldstændige EPD'er og tredjepartsverificerede fabriksemissionsdata repræsenterer en højere standard, som forsyningskæden bevæger sig hen imod, men er endnu ikke standard på de fleste kinesiske glasfabrikker i 2026.
Scope 3 Emissioner: Hvor glasemballage passer
GHG Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard definerer 15 kategorier af Scope 3-emissioner. For mærker, der køber glasemballage, er to kategorier direkte relevante.
Kategori 1 — Købte varer og tjenester dækker emissioner forbundet med produktionen af varer købt af den indberettende virksomhed. Glasflasker hentet fra en fabrik er indkøbte varer; deres CO2-fodaftryk på produktionsstadiet (fabrikkens Scope 1- og 2-emissioner, der kan tilskrives produktionen af dine flasker) hører til i din Scope 3 Kategori 1-beholdning. Dette beregnes som: indkøbt mængde glas (kg) × produktionens kulstofintensitet (kg CO₂e pr. kg glas) = Scope 3 Kategori 1-bidrag fra glasemballage.
Kategori 4 — Opstrøms Transport og distribution dækker fragt fra leverandørens anlæg til købers anlæg eller distributionscenter. Hvis køberen arrangerer fragt (FOB-vilkår), er transportemissionerne kategori 4 i købers Scope 3. Hvis leverandøren arrangerer fragt (CIF- eller DDP-vilkår), kan transportemissionerne stadig henføres til køberens kategori 4-opgørelse under GHG-protokollen, selvom datakilden er forskellig. Søfragtsemissionsfaktorer fra GLEC-rammen, anvendt på ton-km på den relevante rute, er standardmetoden for denne beregning.
Med henblik på ESG-oplysning accepterer de fleste rapporteringsrammer aggregeringen af kategori 1 og 4 til et enkelt 'opstrøms emballage-carbon footprint'-tal, forudsat at metoden er dokumenteret og datakilderne citeret. EU's bæredygtighedslovgivningsramme for emballage – herunder hvordan genanvendelighed og genbrugsindhold interagerer med kulstofregnskab – er dækket af vores vejledning om genanvendelige drikkevareflasker af glas og EU-overholdelse af bæredygtighed.
EU CSRD og PPWR: Hvad kræves i 2026
CSRD og ESRS E1 klimastandarden
EU's Corporate Sustainability Reporting-direktiv (Directive 2022/2464/EU, CSRD) trådte i kraft i januar 2023 og indførte en trinvis obligatorisk rapportering om bæredygtighed for EU-virksomheder. I henhold til CSRD skulle store virksomheder, der ikke tidligere var omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, begynde at rapportere under European Sustainability Reporting Standards (ESRS) fra regnskabsåret 2025, med de første rapporter offentliggjort i 2026. Børsnoterede SMV'er følger fra regnskabsåret 2026.
ESRS E1 (Climate Change) kræver, at omfattede virksomheder oplyser deres Scope 1, 2 og 3 drivhusgasemissioner, herunder Scope 3 Kategori 1 (Købte varer og tjenester). Glasemballage indkøbt fra eksterne leverandører falder inden for dette område. CSRD kræver ikke emballering af kulstofdata på det individuelle SKU-niveau for de indledende rapporteringscyklusser – det kræver aggregerede Scope 3-data med dokumenteret metodologi. Imidlertid stiger de underliggende datakvalitetskrav over rapporteringscyklusser, og forventningen om, at primære leverandørdata understøtter materiale Scope 3-kategorier, er en voksende revisorforventning.
PPWR og kulstofkonteksten for glas vs. plastik
EU-forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR, forordning 2025/40) adskiller sig fra CSRD ved, at den regulerer emballagens fysiske egenskaber og genanvendelighed i stedet for afsløring af kulstof. PPWR indfører obligatoriske minimumskrav til genbrugsindhold for plastemballage (inklusive PET-drikflasker) fra 2030, krav til mærkning af genanvendt indhold og genanvendelighedsmål efter kategori. Glas, som et uendeligt genanvendeligt materiale, er placeret gunstigt under PPWR i forhold til ny plastik - og forpligtelserne til genanvendt indhold, der øger PET-omkostningerne under PPWR, har ikke en direkte glasækvivalent.
Til ESG-rapporteringsformål føres PPWR-data (procenter for genbrugsindhold, klassificeringer af genanvendelighed) ind i miljøkapitlet i en CSRD-rapport, men er adskilt fra beregningen af GHG Protocol Scope 3. Mærker bør dokumentere både: deres emballages CO2-fodaftryk (for ESRS E1) og deres emballagegenanvendelighed og status for genbrugsindhold (for ESRS E5, cirkulær økonomi).
Genbrugsglasindhold (kullet) og dets kulstofpåvirkning
Cullet - genbrugsglas, der omsmeltes som en del af partiet - er den primære løftestang til at reducere kulstofintensiteten af glasproduktion. I modsætning til plast, som nedbrydes gennem genbrugscyklusser og kræver tilsætning af nyt materiale, kan glas genbruges i det uendelige i fuld kvalitet. Kulstoffordelene virker gennem to mekanismer: skærver kræver mindre energi at smelte end jomfru batch (lavere smeltepunkt), og brug af skærver fortrænger jomfruelige råmaterialer, der bærer deres egne omkostninger til udvinding og forarbejdning af kulstof.
Kullet procent
Omtrentlig energireduktion vs. 0% afskalning
Omtrentlig CO₂e-reduktion (produktionsstadie)
10% afskalning
~2-3 %
~2-4 %
30% affald
~6-9 %
~5-8 %
50% affald
~10-15 %
~9-13 %
70% affald
~14-20 %
~12-18 %
Europæiske glasfabrikker — der drager fordel af veludviklet glasindsamlingsinfrastruktur og høje genanvendelsesrater efter forbrug — opererer almindeligvis med 60-80 % glasaffald. Kinesiske glasfabrikker opererer typisk med lavere affaldsmængder (20-40 %) på grund af mindre udviklede efterforbrugsglasindsamlingssystemer, selvom eksportorienterede fabrikker med EU-kundekrav i stigende grad investerer i affaldsindsamling. Når du anmoder om affaldsdata fra en kinesisk leverandør, skal du specifikt spørge, om glasaffald er post-consumer (højeste ESG-værdi), præ-forbruger (industrielt affaldsglas fra produktion) eller en kombination, da ESG-rammer behandler disse forskelligt.
Brug af sekundære data, når primære data ikke er tilgængelige
GHG Protocol Scope 3-standarden accepterer eksplicit sekundære data - industrigennemsnitlige emissionsfaktorer anvendt på aktivitetsdata - når primære leverandørdata ikke er tilgængelige. For glasemballage er to tilgange mest almindeligt anvendt i revisorreviderede ESG-oplysninger.
Den forbrugsbaserede metode multiplicerer det monetære forbrug på glasemballage med en emissionsfaktor i kg CO₂e pr. USD eller EUR af forbrug. Dette er den mindst nøjagtige metode, men kræver ingen leverandørdata - kun dine indkøbsregistre. Emissionsfaktorer for glasbeholdere er tilgængelige i UK Defra GHG Conversion Factors og US EPA's Scope 3 evaluatorværktøj. Den forbrugsbaserede metode bør erstattes med den aktivitetsbaserede metode, så snart vægtdata er tilgængelige.
Den aktivitetsbaserede metode multiplicerer mængden af indkøbt glas (i kg) med en emissionsfaktor for glasproduktion (kg CO₂e pr. kg glas). Brug af publicerede sekundære emissionsfaktorer - for eksempel fra ecoinvent-databasen til beholderglasproduktion - giver et væsentligt mere præcist estimat end den forbrugsbaserede metode. De vigtigste input er: samlet vægt af købt glas om året (fra dine indkøbsordrer) og den gældende emissionsfaktor for din leverandørs geografi og energimix. Hvis din leverandør kan levere energikildenedbrydningen, kan du vælge en mere specifik emissionsfaktor end det generiske regionale gennemsnit, hvilket forbedrer nøjagtigheden uden at kræve primære emissionsdata.
Certificerings- og revisionslandskabet for glasleverandørs miljødokumentation - herunder hvordan ISO 9001, ISO 14001 og tredjeparts testrapporter interagerer med ESG-oplysningskrav - er dækket i vores vejledning om glasflaskefabrikscertificeringer.
SCIP-database: En separat, men relateret forpligtelse
ECHA SCIP-databasen (Substances of Concern In articles as such or in complex objects — Products) er en separat EU-lovgivningsforpligtelse fra CO2-rapportering, men rejses ofte sammen med anmodninger om ESG-data og er værd at behandle klart her. EU-importører af artikler - herunder glasflasker - der indeholder stoffer på REACH SVHC-kandidatlisten over 0,1 % (vægt/vægt), skal indsende oplysninger til SCIP-databasen i henhold til artikel 9 i affaldsrammedirektivet.
For standard soda-kalkglasflasker uden SVHC-stoffer over tærsklen på 0,1 % kræves ingen SCIP-indsendelse af importøren. Men hvis glasset indeholder dekorative belægninger, blæk eller overfladebehandlinger, der indeholder SVHC-kandidater, bør SCIP-meddelelsesforpligtelser vurderes. Din glasleverandør skal fremlægge en REACH SVHC-erklæring, der bekræfter, om produktet indeholder stoffer på den aktuelle kandidatliste (253 stoffer pr. februar 2026); hvis erklæringen bekræfter ingen SVHC over tærskelværdien, udløses ingen SCIP-indsendelse for selve glasartiklen.
SCIP er en forpligtelse til informationsdeling, ikke en begrænsning – den forhindrer ikke import eller salg af produkter, der indeholder anmeldelsespligtige stoffer, men kræver, at oplysningerne sendes gennem forsyningskæden og indsendes til ECHA-databasen. Den er forskellig fra REACH SVHC-deklarationen og håndteres typisk på importørniveau, ikke på fabriksniveau.
Røde flag: Hvad en leverandørs datagaps signalerer
Der er overhovedet ingen tilgængelige data om energiforbrug
En fabrik, der ikke engang er i stand til at give et skøn over energiforbruget pr. produceret ton glas, måler det enten ikke (hvilket tyder på begrænset operationel datainfrastruktur) eller er uvillig til at dele det (antyder noget om de tal, den foretrækker ikke at oplyse). Det er heller ikke en behagelig position for en køber med ESG-rapporteringsforpligtelser. Energiovervågning er et grundlæggende driftsstyringsværktøj; dets fravær er ikke et lille datagab – det er et signal om leverandørens operationelle modenhed.
Afskalningsprocent angivet uden specifikation
En leverandør, der angiver 'vi bruger genbrugsglas' uden at være i stand til at bekræfte procentdelen, kilden (før-vs. post-forbruger), eller hvordan tallet måles, giver en ESG-uverificerbar påstand. I forbindelse med CO2-rapportering kan en ikke-verificerbar affaldspåstand ikke bruges til at reducere produktionens kulstofintensitet i din Scope 3-beregning - du bruger som standard en nul-skær-emissionsfaktor, som kan overvurdere dit faktiske fodaftryk, men er det eneste forsvarlige valg uden en dokumenteret skæreprocent.
ISO 14001 ikke holdt og ingen planer om at søge det
ISO 14001 (Environmental Management Systems) er standardrammen for systematisk miljøledelse på en produktionsfacilitet. Selvom det ikke er obligatorisk, tyder det på, at dets fravær - især på en fabrik med betydelige EU-eksportmængder - ikke måles og styres systematisk. Efterhånden som CSRD-drevne leverandør-ESG-spørgeskemaer bliver mere almindelige i indkøb, vil ISO 14001 i stigende grad blive en basisforventning snarere end en differentiator.
Manglende evne til at svare på et standardleverandør-ESG-spørgeskema
CDP, EcoVadis og Science Based Targets-initiativet udgiver hver især leverandørspørgeskemaer, som store virksomheder deler med deres leverandører som en del af Scope 3-dataindsamlingen. En leverandør, der ikke kan udfylde et standard CDP-forsyningskædespørgeskema - eller som kræver måneder at gøre det - er usandsynligt, at være en pålidelig primær datakilde til ESG-oplysningsformål. Evnen til at svare på strukturerede ESG-dataanmodninger er nu en del af kompetenceprofilen for en professionel B2B-leverandør til mærker, der er underlagt CSRD eller tilsvarende oplysningsforpligtelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hvis min glasleverandør ikke kan levere data om CO2-fodaftryk - hvad er mine muligheder?
Hvis din glasleverandør ikke kan levere primærenergi- eller emissionsdata, har du to praktiske muligheder for din ESG-oplysning. Den første er sekundære data: offentliggjorte industrigennemsnitlige emissionsfaktorer for glasbeholderproduktion fra databaser som ecoinvent, UK Defra GHG Conversion Factors eller US EPA's Scope 3 beregningsværktøjer. Disse giver et mindre nøjagtigt, men revisoracceptabelt skøn, når primære data er utilgængelige, forudsat at metoden er dokumenteret. Den anden mulighed er at behandle manglende evne til at levere data som et leverandørudvælgelseskriterium i fremtidige indkøbscyklusser - efterhånden som forventningerne til CSRD og CDP-rapportering strammes over på hinanden følgende år, vil leverandører, der ikke kan understøtte anmodninger om primære data, blive stadig mere ugunstigt stillet i indkøbsbeslutninger for CSRD-dækket mærker.
Findes der en standardmetode til beregning af kulstofemissioner i glasflaskes livscyklus?
Den internationalt anerkendte metode er Life Cycle Assessment (LCA) udført under ISO 14040 og ISO 14044, med CO2-fodaftryk specifikt adresseret under ISO 14067. En Environmental Product Declaration (EPD) dokumenterer et verificeret LCA-resultat i et standardiseret format. I praksis kræver de fleste B2B-købere ikke en fuldstændig EPD fra deres glasleverandører til Scope 3-rapportering - GHG Protocol Scope 3-standarden accepterer aktivitetsdata (energiforbrug pr. ton, affaldsprocent, energikildenedbrydning) omregnet til CO₂e ved hjælp af offentliggjorte emissionsfaktorer. EPD'er er mest relevante for kulstofmærkning på produktniveau, grønne bygningscertificeringer eller specifikke indkøbspolitikker, der kræver uafhængigt verificerede data pr. produkt.
Hvordan redegør jeg for transportemissioner fra en kinesisk glasleverandør i min Scope 3-rapport?
Transportemissioner fra indkøbte varer falder ind under GHG Protocol Scope 3 Kategori 4 (Upstream Transportation and Distribution), når fragt arrangeres af leverandøren, eller kan indgå under købers logistiske emissioner, når det er arrangeret af køber. For søfragt fra Kina til EU- eller USA-destinationer giver GLEC-rammen emissionsfaktorer efter skibstype og rute. Store containerskibe på en rute mellem Kina og EU udleder cirka 10-16 g CO₂e pr. ton-km. Over en ~19.000 km Kina-til-EU-sørute tilføjer dette cirka 0,09-0,15 kg CO₂e pr. kg transporteret gods - væsentligt i forhold til glasproduktionsemissioner. Denne beregning kræver: totalvægt af afsendt glas (fra pakkelister), ruteafstand og den passende fartøjsemissionsfaktor for din fragtklasse.
Hvad er en EPD, og har jeg brug for en fra min glasleverandør for at overholde ESG?
En miljøprodukterklæring (EPD) er et standardiseret, tredjepartsverificeret dokument, der præsenterer et produkts livscyklus miljøpåvirkning, beregnet i henhold til ISO 14040/14044 og offentliggjort til et anerkendt program såsom det internationale EPD-system. For de fleste ESG-rapporteringer under CSRD-, CDP- eller GHG Protocol Scope 3-standarder i 2026 kræves der ikke en EPD fra din glasleverandør – det er den primære datakilde af højeste kvalitet, men leverandørleveret aktivitetsdata er et accepteret alternativ. EPD'er bliver relevante for kulstofmærkningsordninger på produktniveau, certificeringsprogrammer for grønne bygninger (såsom LEED eller BREEAM til emballage, der bruges i certificerede bygninger) eller specifikke indkøbspolitikker for detailhandel eller varemærker, der kræver uafhængigt verificerede miljødata pr. produkt.
Fortæl os, hvad din ESG-rapport har brug for – vi fortæller dig, hvad vi kan levere
Kravene til ESG-oplysning varierer efter rammer, virksomhedsstørrelse og rapporteringsår. Nogle auditører har brug for data om primær energiintensitet; andre accepterer et udfyldt leverandørspørgeskema; nogle kræver en erklæring om genbrugsindhold og genanvendelighed for PPWR-justering. Før du kan vurdere, om din glasemballageleverandørs dataoutput er tilstrækkelig, skal du have klarhed over, hvad din konkrete indberetningspligt egentlig kræver.
Hos HUIHE kan vi levere følgende for kvalificerede ordrer og løbende forsyningsforhold: årlige energiforbrugsdata pr. ton produceret glas; affaldsforbrugsprocent med kildeklassificering (før- eller postforbruger); energikildeopdeling til valg af emissionsfaktor; ISO 9001 certifikat; EU-overensstemmelseserklæring (forordning 1935/2004); REACH SVHC-erklæring (aktuel kandidatliste); og skriftlige svar på standardleverandør-ESG-spørgeskemaer, herunder CDP-forsyningskædemoduler og CSRD-tilpassede revisionsanmodninger.
Fortæl os, hvilken ramme du rapporterer under, og hvilke specifikke datafelter der gælder for din videregivelse. Vi bekræfter skriftligt, hvad vi kan levere og i hvilket format. Kontakt os kl vores (HUIHE PACK) forespørgselsside eller direkte på max@huihepackaging.com.
Max har brugt over 15 år i krydsfeltet mellem design af spiritusflasker og B2B-glasemballage, efter at have arbejdet direkte med destillerier, mærkeejere og glasproducenter i hele Europa og Asien. Med dybt kendskab til produktion af premium spiritusflasker - fra formdesign og glasvægtspecifikationer til belægnings- og lukningskompatibilitet - bringer Max et perspektiv på købersiden baseret på ægte forsyningskædeoplevelse.
